WEDDING reportage
For jer, der gerne vil huske jeres bryllup, som det føltes – ikke kun som det så ud.
Jeg fotograferer bryllupper på en rolig, nærværende og dokumentarisk måde, hvor fokus er på stemning, relationer og de øjeblikke, der opstår imellem det planlagte. Ingen krav om perfekte smil hele dagen – men ægte øjeblikke, følelser og små detaljer, der tilsammen fortæller historien om jeres dag.
Jeg har arbejdet med bryllupsfotografering i mere end 13 år og er uddannet fotojournalist. Det betyder, at jeg er meget erfaren i at aflæse situationer, arbejde diskret og fange det, der sker – også når det sker hurtigt, stille eller uforudsigeligt.
Resultatet er en sammenhængende bryllupsreportage, som jeg kalder det – ikke perfekt, men ægte og smuk på en måde, der afspejler, hvem I er.
Jeg har samlet praktisk information, tips og svar på nogle af de mest stillede spørgsmål i en guide, som I kan finde nedenfor – både på dansk og engelsk.
Hvis I har spørgsmål, eller hvis I gerne vil høre mere om booking og ledighed, er I meget velkomne til at sende mig en mail. Mine kontaktoplysninger finder I her.
If you speak english and would like to hire me for a documentary style wedding or elopement, read my wedding guide down below for more information, prices and some tips and tricks:)
Pakker & priser
Jeg tilbyder tre forskellige pakker til dækning af jeres bryllupsdag, men alle par og mennesker – og dermed alle bryllupper er forskellige, så hvis jeres dag ikke passer ind i en af mine pakker, så tøv endelig ikke med at kontakte mig.
minidag
9500 dkk
Dokumentarisk og detaljeret dækning fra 20-30 minutter før vielsen starter og derefter smukke og uformelle portrætter bagefter.
halvdag
13.500 dkk
Hvor jeres kære gæster er lidt mere i fokus, en smuk dokumentarisk dækning, der går fra 20-30 minutter før vielsen starter, til og med receptionen og portrætterne.
heldag
21.500 dkk
Komplet dækning af hele jeres dag fra en halv times tid før vielsen begynder til og med brudevalsen og alt derimellem.
VIDEO
+6000 dkk
Som et ekstra tilvalg, når du booker mig til en halv- eller heldagsfotodækning, kan I vælge at få en highlight-video, der fanger stemning, kærlighed og sjov og spas fra hele dagen i form af 5-7 minutters smukke, levende billeder. Læs mere om videotilvalget i bryllupsguiden.
Alle priser er inklusiv moms, eksklusiv transport































